Botilbuddene som arbejdsplads

Vi er kendt for at være en rummelig, anerkendende organisation, både for borgere og medarbejdere. Der arbejdes tillidsbaseret og med kort vej mellem ledelse og medarbejdere.

Vi tror på, at vi kan noget i kraft af det vi er sammen og at vores forskellige kompetencer er en styrke for fællesskabet.

Vi mener det, når vi siger, at vi ønsker at hjælpe borgerne til den størst mulige selvstændighed og kontinuerlig udvikling. Vi mener det, når vi siger, at vi ønsker en anerkendende, respektfuld tone i en så ligeværdig relation, som det er muligt at skabe.

Vi er fagligt ambitiøse og vi har forventninger til hinandens indsats, både den aktuelle og fremtidige.

Vi vil trives og være stolte over det vi kan. For os handler godt arbejdsmiljø om stærk faglighed og et sundt og tillidsfuldt samarbejde. Det er faglighed og de gode kollegaer der bærer os igennem de svære dage, ligesom der er faglighed og gode kollegaer der gør os i stand til at nå vores mål.

 

Sidst opdateret 12. juni 2018